Opdateret 2013-10-29
En ny smuk
stjerne vil lyse klart på himlen, da jeg desværre måtte kysse min elskede Aika
for sidste gang lørdag d. 19 oktober.
Aika sov stille ind kl. 12.15.
Aika blev 11 1/2 år, og desværre var
det hendes spondylose, som til sidst var skyld i at hun måtte forlade
denne verden, da hun var så svækket i ryggen og bagpart, og ikke havde kræfter
til at rejse sig længere.
Mit hjerte græder, men jeg ved at
jeg gav hende det bedste hundeliv man kunne ønske sig - og hun gav mig så meget
kærlighed tilbage, som jeg til savne hver eneste dag.
Farvel min skat, og snudekys alle
vores kære vi har mistet, som står og venter med åbne arme på dig. Savner
allerede din bløde og varme snude, og din store dejlige bløde pelskrop, som jeg
kunne lægge mig ind til, og mærke din hjertevarme kærlighed til mig.
Elsker dig min skat, og du har
efterladt et stort tomrum i mit grædende hjerte, og der vil gå et stykke tid,
før mit hjerte er healet.
Tak for alt min skat, og du vil
altid have et stort plads i mit hjerte.
Mit hjerte græder stadig, og det er
ikke til at forstå, at hun sidder og kigger ned fra stjernehimlen - den eneste
trøst er, at jeg ved at hun lige nu, sidder og bliver klappet af far, og Bamse
snudepuffer hende blidt, og at de alle 3 vil passe godt på hinanden.
Jeg sender 1000 kys op i himlen, og lukker mine
øjne, og tænker på alle de dejlige minder jeg bærer i mit
hjerte.