NYHEDSBREV
Aika - august - 2007
En ny smuk stjerne vil lyse klart på himlen

Opdateret 2013-10-19  

En ny smuk stjerne vil lyse klart på himlen, da jeg desværre måtte kysse min elskede Aika for sidste gang lørdag d. 19 oktober. 

Aika sov stille ind kl. 12.15.

Aika blev 11 1/2 år, og desværre var det hendes spondylose, som til sidst var skyld i at hun måtte forlade denne verden, da hun var så svækket i ryggen og bagpart, og ikke havde kræfter til at rejse sig længere.

Mit hjerte græder, men jeg ved at jeg gav hende det bedste hundeliv man kunne ønske sig - og hun gav mig så meget kærlighed tilbage, som jeg til savne hver eneste dag.

Farvel min skat, og snudekys alle vores kære vi har mistet, som står og venter med åbne arme på dig. Savner allerede din bløde og varme snude, og din store dejlige bløde pelskrop, som jeg kunne lægge mig ind til, og mærke din hjertevarme kærlighed til mig.

Elsker dig min skat, og du har efterladt et stort tomrum i mit grædende hjerte, og der vil gå et stykke tid, før mit hjerte er healet.

Tak for alt min skat, og du vil altid have et stort plads i mit hjerte.

Mit hjerte græder stadig, og det er ikke til at forstå, at hun sidder og kigger ned fra stjernehimlen - den eneste trøst er, at jeg ved at hun lige nu, sidder og bliver klappet af far, og Bamse snudepuffer hende blidt, og at de alle 3 vil passe godt på hinanden.

Jeg sender 1000 kys op i himlen, og lukker mine øjne, og tænker på alle de dejlig minder jeg bærer i mit hjerte.

Jeg er meget taknemmelig og overvældet, over alle jeres hjertevarme hilsner til Aika og jeg.

Aika har fået sin helt egen stjerne på himmelen, og du kan går ind på dette link og skrive en hilsen til hende:

https://stars.osr.org/PVG242055#.Uq2jI9LuKSp


Hundetræning i Rødovre

Hverdagslydighed/Tricks - Rødovre  
Instruktør: Susanne Jørgensen

Vi arbejder videre med forudsætningerne for klikkertræning og fokuserer på at opdele øvelser og sætte kriterier. Desuden fortsætter vi med de almindelige lydighedsøvelser indlært med klikker, som f.eks. indkald, kontakt, sit, stå og dæk. Derudover tager vi også fat på forskellige tricks som f.eks. kravle, bukke, twist, rulle og vinke. Der vil blive anvendt targetstick i visse øvelser.


Konkurrence 1 - Rødovre  
Instruktør: Susanne Jørgensen

Holdet er primært for kl. 1 hunde. Klasse 2 hunde er også velkommen, men må forvente at der kan forekomme grundig gennemgang af klasse 1 øvelser.

For hunde der er kommet godt i gang med klikkertræningen, fortsætter vi med lydighedstræningen. Vi har nyindlæring og videregående træning af alle lydighedsøvelser. Det er hovedsageligt DKK's program der indgår i undervisningen. Vi tager på kurset udgangspunkt i den enkelte hund og førers niveau og ambitioner. Du får træning i at opdele øvelserne i mindre dele, i at sætte kriterier, i at analysere den adfærd din hund tilbyder dig, og i at forbedre din timing og kreativitet.


d. 16 april 2007
Drømmen der brast.

Jeg har været til dyrlægen med Aika d. 11 april,
da hun har gået og haltet lidt den sidste måned.
Jeg har ellers holdt hende i ro de sidste 4 uger, og regnede med at det måske bare var en lille forvridning, som kunne ha' sket på en rundering i skoven.
 
Men desværre er dette ikke tilfældet :-((
- Jeg fik diagnosen d. 13 april af dyrlægen, og Aika har "langsomt nedbrydende korsbånd"
i begge knæ i bagbenene. :-(( (Partiel Cruciatum Ruptur) http://pcwww.liv.ac.uk/sah/conditions/cruciate.htm
Der sidder en lille forkalkning nu, som vokser sig større med tiden, som kan give slidgigt og korsbåndet kan briste, men det er usikkert hvornår det rigtig begynder at gå ned at bakke med hende, der kan gå 1 år eller 3 år, men lige nu er hun øm i ledene og der er en betændelse tilstand som skal lægge sig :-((  Lidt ligesom seneskedebetændelse.
 
Så derfor skal hun holdes i ro endnu 3 uger, og hun får smertestillende i 5 dage, og så skulle hun meget gerne ikke have ondt mere, men jeg må ikke træne med hende lige nu, og derfor er jeg nødt til at afmelde LP prøver i klasse 3 i Hillerød d. 28 & 29 april. ØV ØV
 
Jeg har haft en lang snak med min dyrlæge igen i dag (d. 16 april), da jeg lige skulle synke den besked jeg fik i fredags, og jeg var usikker på hvor kritisk denne ledsygdom var som Aika havde fået.
Jeg må selvfølge ikke belaste hende for meget, og derfor må vi slutte med at træne brugshundetræning da mange af øvelser er for belastet for hendes knæ.
- Og så er det et meget krævende program, som snildt kan tager 5-6 timer at gå til kåring i, og det er jo heller ikke for godt for hende, men en rundering i ny og næ må hun gerne, så længe det ikke belaster for meget.
Slut med lange gåture, og hun må heller ikke lege med andre hunde i for lang tid, ingen spring.
 
Da min dyrlæge sagde alle disse ting, kørte det rundt oppe i mit hoved - jamen hvad liv er det for en hund???
Èn ting er træningen, det ville jeg kunne styre, hvad det var vi skulle undgå at træne, men leg med andre hunde det kunne jeg ikke byde hende, det ville være synd for hende da hun er sådan en social hund.

Jeg kan stadigvæk træne lydighed, men selvfølgelig skal jeg helst undgå at træne spring, da det på et sener tidspunkt kan være med til
at korsbåndene kan briste ved et nedslag, og da Aika vejer små 50 kg kan det jo nemt ske.
Jeg behøver heller ikke at træne spring da hun udmærket kan den øvelse, og så kun begrænse det til når vi går til LP prøver.
Aika er jo ikke en hurtig hund, og derfor behøver jeg ikke at være så bekymret med de andre øvelser der er i klasse 3 programmet, da hun ikke laver hurtige vendinger og stop.
 
Jeg er blevet enig med min dyrlæge om, at vi må se tiden an, men lige nu skal den betændelse som sidder i ledene fortag sig inden jeg blødt starter op med at træne med Aika igen, og at hun skal have lov til at være hund som hun plejer, men selvfølgelig skal jeg være lidt forsigtig når det gælder leg med andre hunde, da det er en stor belastning for hendes knæ, da hun jo tror at hun er en Border og drøner afsted for fulde gardiner :-))

Jeg er kommet til den konklusion, at Aika skal have lov til at være hund med alt hvad der følger med, selvfølgelig skal jeg passe på at hun ikke belaster sine led for meget.
Men det er ikke noget liv for en hund bare at skulle komme i haven for at undgå at hendes korsbåndene vil briste, så må hun heller leve nogle år mindre, og så have haft et dejligt hundeliv med masser af oplevelser.
 
Lige nu græder jeg :-)) snøft
- da alle mine drømme er faldet til jorden med Aika, men som sagt må vi se tiden an, og håbe på mange dejlige år sammen endnu, hvor hun stadigvæk er frisk.

2009

August 2009.

Jeg kan fortælle at jeg har været igennem flere undersøgelser med Aika,
siden første gang hun fik konstateret det med hendes korsbånd i knæene dec. 2007.

Vil prøve at forklare hvad dette langsom nedbrydende korsbånd er:   Det er en lille forkalkning, som vokser sig større med tiden, som kan give slidgigt og korsbånd kan briste, men det er usikkert hvornår det rigtig begynder at gå ned at bakke med hende, der kan gå 1 år eller 3 år, - det er en betændelse tilstand som skal lægge sig :-((  Lidt ligesom seneskedebetændelse.

Min dyrlæge ville ikke  operere Aika, da han mente at det ville det kun blive værre af, da det er noget skidt at gå ind og åbne for så dannes der hurtigere gigt.

Så Aika skulle holdes i ro, og hun fik Rimadyl i flere måneder, men hun havde flere dårlige dage end gode, så jeg blev med at kontakte min dyrlæge at der måtte være noget andet galt med hende, da hun virkede så trist hele tiden. – Hun haltede godt nok ikke, men kunne til tider ikke rejse sig, og skulle li’som i gang på gåturen, og når hun var varm, gik det bedre, men hun gik meget langsomt.

Men for at gøre en meget lang historie kort: 
Jeg har langt om længe fået stillet en diagnose på Aika. 
Jeg har skiftet til Karlslundedyrehospital, da min egen dyrlæge fra Centrum dyreklinik sagde at han ikke kunne hjælpe mig mere, da de prøver han fortog på Aika ikke viste noget som helst, og på papiret var hun rask i hans øjne.

Så mandag d.2 feb.2009 var jeg hos Karlslunde Dyrehospital, og de fandt frem til at Aika havde spondylose i lænden.

Hun kom på en prednisolon kur, men desværre fik hun voldsomme bivirkninger af det, så som store sår på begge albuer og haser, og derfor måtte jeg stoppe med det. Nu får hun Previcox, og hun har det bedre men er ikke helt på toppen. Hun er stadigvæk en glad hund og vil gerne lege lidt en gang i mellem.

Men jeg har gået hos Maja Guldborg  http://www.majaguldborg.dk/ med Aika hvor hun har fået behandlinger som kiropraktik og Akupunktur, og Maja er helt fantastik, og kan varmt anbefale hende da hun er meget dygtig.

Så har jeg gået hos en massør også i samråd med min dyrlæge.

Men efter jeg skiftede dyrlæge og de tog nye billeder, er Aika’s korsbånd uforandret og det er ikke dem som volder hende besvær nu.

--------------------------------------------------------
Aika har fået det rigtigt godt efter jeg er begyndt at give hende HokamixGelenk+, som er et kosttilskud til smøring af leddene.
Hun har fået livsglæden tilbage og er næsten den gamle Aika igen.
 

Jeg er også begyndt at svømme med hende og hun elsker det, og håber af den vej at hun kan tabe sig og få opbygget muskler på begge bagben.

Jeg har fundet et nyt træningsareal i Rødovre.

Jubii  

Jeg holder en lille pause, og har derfor ingen hold for tiden.

Men jeg vil selvfølgelig skrive den nye dato for holdstart her på siden.

GOD SOMMER 


Sept. 2009

Mandag d. 28 sept. 2009  
Jeg har fået testresultatet i dag, og gudskelov har Aika ikke CUSHING.~~;0))
Effekten efter langvarig behandling med Prednisolon hen over hele sommeren, er skyld i hendes hårtab og tynde hud.
Jeg må bevæbne mig med tålmodighed, og ventet på at hud og hår langsomt stabiliserer sig igen, og jeg har fået besked om at jeg kan give hende B-Combin stærk, til forbyggelse og behandling af B-vitaminmangel. 

Onsdag d. 23 sept. 2009
Jeg har været hos dyrlægen i dag med Aika, da hun de sidste 3 uger har tabt næsten alt hendes hår.
Hun har muligvis fået diagnosen "CUSHING", men hun skal igennem den store test på mandag hos Karlslundedyrehospital, for at finde hvilken form for CUSHING hun har.

Hun har været igennem en længere periode med Prednisolon pga. hendes dårlige led i ben og spondylose i ryggen, og hun havde det rigtig godt på dette medicin, men desværre kom bivirkningerne langsomt snigende med tynd hud på albuer og haser, som resulterede i store åbne sår som ikke ville hele igen.

Men det er over 2 mdr. siden vi stoppede med Prednisolon, og gik til sidst over på Previcox, da alt andet medicin ikke havde den store effekt på hende.

Hun har det godt efter omstændighederne, og er igen en glad og legesyg hund.
Men jeg er nok lidt klogere efter på mandag d. 28 sept. 2009, hvad CUSHING har af betydning for Aika på længere sigt.

Cushings syndrom
Hvad er cushings syndrom hos hunde?
Cushings syndrom er betegnelsen for en sygdom, der opstår, når organismen igennem længere tid udsættes for en øget mængde binyrebarkhormon. Man skelner mellem tre former:
 

En form, der skyldes en overstimulation fra hjernen til binyrerne, så der overproduceres binyrebarkhormon (en hypofysært betinget form).

En form, der skyldes overproduktion af binyrebarkhormon i binyrerne (en binyrebetinget form).
 

En form, der skyldes behandling med binyrebarkhormon (en sekundær form).
 

CUSHINGS SYNDROM.
Cushings syndrom er en af de hyppigste stofskiftesygdomme hos hund.
 
Tilstanden kaldes også hyper-adreno-corticisme.
 
Det kan oversættes til ”forhøjet indhold i blodet af cortisol fra binyrerne”.

Cortisol, som er et hormon, produceres altså af binyrerne, men hvor meget, der skal bruges, reguleres af et andet hormon, ACTH, som kommer fra hypofysen i hjernen.

Cortisol udskilles, sammen med adrenalin, i farefulde og belastende situationer.
 
Disse to hormoner sætter nemlig kroppen i stand til at reagere effektivt og hensigtsmæssigt i en stresset situation. Derfor kaldes cortisol også populært for et ”stresshormon”.

Men hos en hund med Cushing frigives der hele tiden cortisol, så der kommer et alt for højt niveau i blodet, og efterhånden bliver det skadeligt for dyret.

FLERE VARIANTER
Hypofyse-betinget Cushing er den hyppigste form, som udgør ca. 80% af tilfældene.
Den opstår pga. en langsomt voksende tumor i hypofysen. Denne tumor producerer store mængder af hormonet ACTH, som fortæller binyrerne, at de skal udskille mere cortisol.

Binyre-betinget Cushing opstår, når en tumor udvikler sig i en binyre (evt. i begge) og begynder at producere cortisol i store mængder.

Begge varianter resulterer i, at der er alt for meget cortisol i blodet, og efterhånden vil det kliniske billede, som man kalder Cushings syndrom, udvikle sig.

SYMPTOMER
Cushings syndrom opstår oftest hos den ældre hund. Derfor kan det nemt ske, at man kommer til at forveksle symptomerne med normale aldersforandringer.

En hund med Cushing vil ofte:
(Det med
 FED er de symptomer Aika har nu)
• drikke og tisse mere end normalt
• æde hæmningsløst
• udvikle en slap hængebug (”pot belly”)
• få hudforandringer og tabe pels
• få slappe muskler
• være unormalt træt
Hunden får ikke nødvendigvis alle disse symptomer!

DIAGNOSE
For at bekræfte en mistanke om, at en hund lider af Cushing, skal man tage blodprøver.
Det er dog ikke nok bare at måle cortisol i hundens blod, for niveauet ændrer sig hele tiden.

Men der findes forskellige tests, der kan hjælpe til at stille diagnosen. Man må være indstillet på, at hunden skal blive på klinikken i flere timer eller måske hele dagen, når diagnosen skal stilles.

Hypofyse-betinget Cushing ses hos midaldrende til ældre hunde af alle racer, men hyppigst hos pudler, gravhunde og små terriere.

Den binyre-betingede Cushing ses mest hos ældre dyr og mest blandt store racer.

BEHANDLING
Med den rigtige behandling kan en hund
med Cushings syndrom leve i flere år. I dag findes der medicin, som kan nedsætte den øgede produktion af cortisol. Behandlingen medfører, at symptomerne reduceres eller forsvinder helt.

Hunden skal have medicin hver dag resten af livet - og gå til regelmæssig kontrol.
Har du en mistanke om, at din ældre hund lider af Cushings syndrom - så tal med din dyrlæge om det!

Links:
http://www.orionvet.dk/files/animalhealth/Materiale/Cushing_hos_hund.pdf  

http://www.netdyredoktor.dk/sw5611.asp


Februar 2008
Aika og jeg har været hos kiropraktor 3 gange, og med rigtige gode resultater og ingen piller mere :-).

Nu skal jeg bare stille og roligt have Aika Fit, da hun jo har taget lidt på under hendes sygdom, og jeg skal starte op med at svømme med hende, og så håber jeg på det bedste for hende.

Jeg har aftalt med Maja Guldborg at vi skal komme igen om 6 mdr. for at holde det ved lige, og hun regnede med at vi ville kunne holde det til 1 til 2 gange om året med behandling.
Jeg skal fortsætte med at lave de øvelser Maja viste mig den første gang jeg var hos hende.

Jeg skal fortsætte med STRIDE PLUS fra CANIHELP, som skulle medvirke til at bevare leddenes mobilitet, og det ser jo ud til at virke, så hvorfor stoppe med det. 


Selvfølgelig skal jeg stadigvæk passe på at Aika ikke overanstrenger sine ben for meget, men som det ser ud nu, har Aika mange flere gode dage end dårlig dage, og det vigtigste for mig er at hun er en glad hund som kan lege nu og da og stadigvæk kunne gå en dejlig gåtur.

Men jeg har også indset at vi ikke kommer til at træne på konkurrence niveau mere, men vi er begyndt langsomt at træne lidt lydighed igen og tricks, og jeg kan se det hjælper Aika til at holde humøret oppe.
😀

Oktober 2007

Jeg er stoppet med alt træning for tiden, da Aika har fået det værrer med sine ben.

 

Jeg har taget kontakt til Maja guldborg, som både er dyrlæge og kiropraktor, og jeg besøgte hende d. 2 oktober 2007,

 

Hun startet med at skulle se hvordan Aika bevægede sig både i almindelig gang, løb og i cirkler.

 

Bagefter gik hun Aika igennem systematisk på en rolig og behagelig måde, og fandt ud af at Aika havde en dårlig lænd og lidt problemer med nakke/skulder.

 

Jeg fik 5 øvelser jeg skulle lave 3 gange om dagen, og så var det bedst med små gåture på 5 min., og mange gange om dagen.

Men mit problem er jo, at jeg ikke har mulighed for at gå de ture med hende, da jeg er på arbejdet, og når jeg kommer hjem – bliver det ikke til så meget andet end de ture hun plejer at få.

 

Jeg er stoppet med Rimadyl nu, men jeg kan se at Aika har fået det værrer efter hun ikke får det mere.

Jeg er begyndt at give hende noget fodertilskud som hedder STRIDE PLUS fra CANIHELP, som skulle medvirke til at bevare leddenes mobilitet.

Men det tager ikke hendes smerter lige her og nu, så jeg må hører Maja hvad der skal ske nu. 

 

Mit næste besøg hos Maja Guldborg er på mandag d. 22 oktober, så håber jeg på gode nyheder, ellers ta’r vi den derfra.


Dkk Lydighedstræning - DKK LP-Prøver 2007

Vi er så småt begyndt med lydighed igen, men Aika er stadigvæk ikke helt på toppen, men vi har været til 2 lydigheds stævner.
Vi må se tiden an, og jeg må indrømme at jeg har tabt gnisten lidt at gå til prøver med Aika, da jeg ikke helt kan forstå hvorfor hun ikke vil laver øvelserne - gider hun bare ikke mere? - eller har hun i virkligheden ondt?
Jeg må vente med et svar, når jeg har været til dyrlægen til et eftercheck med Aika, det er bare ærgeligt, da jeg ved hun godt kan Klasse 3 programmet og sagtens ville kunne hive en 1. præmie hjem - og vi mangler kun 2 for at hun bliver DKLPCH


Lyngby d. 30 juni 2007.
Ølstykke d. 8 juli 2007.
Læs mere på: http://www.123hjemmeside.dk/landseer1/4949606
Se billeder på:
http://www.123hjemmeside.dk/landseer1/4949630


Brugshundetræning

Aika er stoppet med Brugshundetræning, da det er et for hårdt program for hende pga. sine ledproblemer.

- Læs fra d. 16 april 2007.


LP Prøver i Hillerød d. 28 & 29 April 2007

(D. 16 april 2007)
Jeg har afmeldt LP prøverne, da Aika skal holdes i ro de næste 3 uger, da hun har fået ledbetændelse i begge knæ i bagben


Jeg har tilmeldt Aika til Lydighedsprøver i klasse 3 i Hillerød
d. 28 & 29 April 2007.

Begge dage tæller til Årets LP-Hund 2007.


d. 25 januar 2007
Mave/tarm virus.

Aika har lige været syg og måtte indlægges hele torsdagen i sidste uge (25/1-2007), så det har været en hård omgang - hun havde reddet sig en mave/tarm virus.

 

Natten til torsdag fik jeg en times søvn, da hun skiftevis skulle ud og kaste op og skide, og til sidst var det blod-diarre.

 

Hun lå med drop for at få væske, og så sprøjtede de antibiotika direkte ind i blodåren, + andre ting.


Jeg hentede hende igen kl. 15.00, og hun var dopet, så hun vaklede rundt.


Jeg skulle give hende Canikur og Zoolac da jeg kom hjem, og det var sgu' ikke let, da hun ingenting ville have, så jeg måtte putte pillerne i hende, og da de var ret store, måtte jeg dele dem, så 10 gange skulle jeg åbne gabet på hende og til sidst skulle hun ha'
Zoolac, som er noget pasta på tube - jae, det var ikke nemt.


Aika skal have antibiotika de næste 10 dage.
Hun bliver foderet med skånekost fra dyrlægen, og skal langsomt trappes over på hendes normale foder.

Nu går det gudskelov fremad med hende.

Men vi har måtte udskyde at hun skulle steriliseres og ha' fjernet 3 knuder, og det vil blive ca. 3-4 uger senere end det planlagte, da hun skal være helt frisk igen inden hun skal opereres.


d. 4 marts 2007
Aika blev opereret d. 20 februar, hvor jeg afleveret hende kl. 9 om morgen.
Jeg hentede igen kl. 16, hvor hun glad løb mig i møde, og hun var f
orbavset frisk, når man tænker på det hun har været i gennem.

Jeg ikke på noget tidspunkt kunne mærke på Aika at hun var plaget af de 4 sår hun rendte rundt med, hun har hverken kløet eller slikket på de sår, så jeg slap for at skulle give hende skærm på - det var heller ikke nemt at skulle sætte skærm på, for en af de knuder hun har fået fjernet, var jo i nakken - og jeg kan sagtens forstille mig hvordan skærmen ville have siddet og gnavet der.

Knuderne var godartet, og det var ikke andet end fedtknuder.
🤩
Jeg skulle komme igen med Aika d. 2 marts, hvor hun skulle have fjernet tråde, og vupti det tog rundt regnet 1 minut, og så havde dyrlægen fjernet alle sammen.

Aika har været Fit For Five under hele forløbet, og det har været svært at gå tur med hende, da hun jo ikke måtte rende rundt og lege med alle kammeraterne - Det kunne hun jo ikke forstå 🙃

d. 8 januar 2007
Steriliseres og ha' fjernet 3 knuder.

Jeg var hos dyrlægen med Aika for at få den årlige vaccination, og i den forbindelse snakkede vi sterilisation, da Aika lider mere og mere af falsk drægtighed.

Ja, det har været lidt synd for hende denne her gang da hun har lidt meget at hvalpesyge, men jeg var hos dyrlægen i mandags hvor hun blev checket for fejl og mangler (Smiler:-)

- og jeg har fået en tid d. 29 januar hvor hun skal steriliseres og ha' fjernet 3 knuder.

Så jeg krydser finger for at de er godartet :-)

Planen var jo ellers at jeg ville have haft hvalpe på Aika, da hun har et utroligt godt sind både over for hunde og mennesker.
Hun er nem at træne, og hun elsker dét.

Men desværre har jeg ikke kunne finde en egnet hanhund til Aika her i danmark, og udvalget er jo ikke så stort.
- og så var jeg bange for ikke at kunne komme af med hvalpene igen, da det er en race man ikke kender så meget til her i danmark endnu.

Der er desværre mange Landseer hvalpe "look a like" uden stambog, som gang på gang bliver solgt i den Blå Avis til 35oo kr. uden stambog, og jeg må indrømme at mit hjerte græder når jeg ser disse annoncer, da nu racebestanden er så lille her i Danmark, burde man som Landseerhundeejer tænke sig lidt om, hvem man parrer sin hund med, og være interesseret i at det er den rigtige race man viderefører.

SUK ;-)


sterilisation
Sterilisation.
Et meget lille ar på 5 cm.

& Knuder
Knude 1+2.
Nakken og Skulder

Knude 2+3.
Skulder og forben.

Knude 3.
Forben.

d. 19 november 2006 BHK E2
Resultat af BHK 2 E Kåringen.
Nej vi bestod desværre ikke - vi mistede en figurant på HAKI + jeg lavede en fejlmarkering og så er løbet kørt :-(

Man kan ikke tåle at miste 25 point på en gang, da man kun må miste 40 point i alt.

Men jeg er okay tilfreds med det resultant Aika lavede. - Hun er ikke på toppen for tiden pga. løbetiden.

Der går ca. 2 mdr. efter løbetiden før hun igen er sit normale jeg - hun er trist og har slet ingen energi for tiden.

Så når hun er sit gamle jeg igen om ca. 2 mdr., har jeg valgt at sterilisere hende, det er nemlig lidt for meget vi skal igennem hver løbetid, og når så der kun går 5 mdr. imellem løbetiderne, så er der ikke meget glæde ved det.

Aika klarede sig ellers udmærket igennem programmet, men hun kunne ikke klare den sidste opgave som var død genstand.

Hun gik rundt i sin egen verden og jeg valgte derfor at stoppe øvelsen, og jeg viste hende tasken og afsluttede dermed med en succes.


d. 11 november 2006
Kåring i BHK E2 i Dansk Brugshundeklub.

Så nærmer dagen sig til kåring i BHK E2.
(Brugshundekursus Eftersøgning 2) 
i Dansk Brugshundeklub.
Nærmer bestemt søndag d. 19/11-2006.

Vi krydser fingere for at vejret er med os, da det jo bekendt kan gå hen og ødelægge færten til bla. feltsøg, som er et område på 15x15 meter med 4 genstande - 2 nedgravet og 2 henkastet.

- Og så er der lige forhindringsbanen som er megte glat for tiden, men vi håber på at dommerne er flinke og tager hensyn til årstiden, og derved vælger nogle forhindringer som er til at gå på for hundene uden de skvater ned fra dem fordi de glider på dem.

Men ellers er vi ikke nervøse for prøven, da Aika er blevet super til de store øvelser som rundering/eftersøgning.


PROGRAM FOR BHK EFTERSØGNING 2:
Tandvisning
Halsgivning
Fri ved fod
Siddeøvelse under gang
Ståøvelse under gang
Dækøvelse under gang
Apportering (En udleveret apportbuk)
Frem og tilbagespring
Samarbejde i lydighed
Feltsøg
Færdighedsbane
Rundering efter personer (40x150 meter) 2 figuranter
Rundering efter større genstand
Redningstaske
Eftersøgning på byggeplads (3 figuranter)

Nyeste kommentarer

15.12 | 20:09

kære lille Freja
jeg glæder mig til at følge dig og din opvægst

Hilsen tanten
Britt & Flok

29.10 | 10:52

Kære Gabriella.
Desværre måtte jeg kysse min elskede Aika farvel lørdag d. 19 okt, og hun blev 11 172 år. -Jeg savner hende af hele mit hjerte.

11.09 | 17:02

Tak for dine ord. Kender du en opdrætter, der har Landseer? Vil være taknemlig for din hjælp.
Med gode hundehilsner
Gabriella

09.09 | 17:07

Kære Gabriella. Hvor bliver er jeg trist, når du fortælle at din elskede Landseer desværre kun blev 4 år. Min Aika er på vej til sine 12 år og er stadig frisk.