En ny smuk stjerne vil lyse klart på himlen, da jeg desværre måtte kysse min elskede Aika for sidste gang lørdag d. 19 oktober.
Aika sov stille ind kl. 12.15.

Aika blev 11 1/2 år, og desværre var det hendes spondylose, som til sidst var skyld i at hun måtte forlade denne verden, da hun var så svækket i ryggen og bagpart, og ikke havde kræfter til at rejse sig længere.

Mit hjerte græder, men jeg ved at jeg gav hende det bedste hundeliv man kunne ønske sig - og hun gav mig så meget kærlighed tilbage, som jeg til savne hver eneste dag.

Farvel min skat, og snudekys alle vores kære vi har mistet, som står og venter med åbne arme på dig. Savner allerede din bløde og varme snude, og din store dejlige bløde pelskrop, som jeg kunne lægge mig ind til, og mærke din hjertevarme kærlighed til mig.

Elsker dig min skat, og du har efterladt et stort tomrum i mit grædende hjerte, og der vil gå et stykke tid, før mit hjerte er healet.

Tak for alt min skat, og du vil altid have et stort plads i mit hjerte.

Mit hjerte græder stadig, og det er ikke til at forstå, at hun sidder og kigger ned fra stjernehimlen - den eneste trøst er, at jeg ved at hun lige nu, sidder og bliver klappet af far, og Bamse snudepuffer hende blidt, og at de alle 3 vil passe godt på hinanden.