Natøvelsen 2004
- En fortælling fra den virkelige nat....
Så var den der igen "Natøvelsen" - den dag på året alle ser frem til, og den aften/nat alle snakker længe om, både før og efter. - Man må sige at der var delte meninger om, at man denne gang ikke selv måtte vælge sin makker. og hvordan man ville løse dette at finde 2 makker, som ville kunne gå sammen én helt nat uden de helt store problemer, og hvilke hunde som kunne gå sammen en hel nat uden de ville "æde" hinanden :-))
Jeg må da indrømme, at jeg var også én af dem, som i første omgang heller ikke ville deltage pga. at man ikke selv måtte vælge makker, og havde faktisk ikke tænkt mig at deltage (Men sikke et held at jeg ombestemte mig, ellers havde jeg ikke haft den fornøjelse at skulle beskrive denne sjove aften/nat)
Planen var nemlig at jeg skulle ha’ gået sammen med Pia & Gabi hvis vi selv havde måtte vælge makker, for Pia er min rigtige gode veninde og vi plejer at gå ud til DKK’s Lydighedsprøver sammen, men sådan skulle det altså ikke være.
Nå, men vi skulle alle mødes kl. 21.30, og vi havde selvfølgelig fået at vide hvem vi skulle gå sammen med forinden, og Aika og jeg skulle gå sammen med én som hedder Kim og hans hund hedder Kali.
(Kim går på BHK 1E hos Bente og Kali er en dejlig Rottweilerhan på 6 år)
Jamen jeg var jo også lidt spændt på hvordan han var, og på at se hvem det nu var man skulle tilbringe en hel nat sammen med (smiler :-)) neej - selvfølgelig ikke på den frække måde) og jeg startet bare som jeg plejer med at snakke løs om hvad som helst. Ville det nu fungerer mellem hundene. Men vi fik hilst på hinanden, og hundene fik selvfølgelig også tid til at hilse på hinanden inden vi skulle ud på vores første Post.
Søren fortælle her om aftens tema........
Natøvelsen er blevet aflyst. Klubben har fået henvendelse fra politiets antiterror korps vedr. herboende muslamiske fundamentalisters forsøg på at etablere en terrorcelle i Rødovre.
Muslamernes helligebog "Varanen" beskriver hønen og andre fjerkræ som værende ukrænkelige.
Fjerkræ skal ifølge Varanen begraves i Hellig jord – og da danskere generelt spiser mange fjerkræ, spås netop Danmark til at være et oplagt sted for oprettelse af en terror celle.
Ifølge antiterror korpset er der de seneste dage observeret hektisk aktivitet, hvorfor korpset er af den overbevisning, at »noget stort er i gang«.
Vi har tæt kontakt med Politiet, der har vi sikret gerningssteder i området.
Politiet her bruge for assistance – og hér kommer vi ind i billedet.
Én efter én blev vi kaldt hen til endten Thomas eller Søren - Vi skulle ha’ at vide hvilken Post vi skulle starte med, og Kim & jeg skulle gå til Post 4 og der skulle vi være kl. 22.10.
POST 4. (Sti til Haki - Tjek punkt)
Vi starter med at gå mod Post 4, og mens vi går begynder vi at snakke om hvad vores hunde er gode til og hvad de er mindre gode til. :-)) Så på den måde kunne vi prøve at pejle os ind på hvem som skulle ta’ sig af hvad.
Vi ankommer til Post 4, hvor vi bliver bedt om at ta’ vores tasker af, fordi dommeren skal se om vi har husket at ta’ det med, vi kan få brug for i løbet af aften/natten.
Vi har husket næsten det hele, undtaget en skovl, saks, kniv og så havde Kali ikke sit hundetegn på :-((
POST 5. (Haki - stop + eftersøg + hash) Slagtningen....
Dernæst bliver vi sendt videre til Haki, hvor vi var spændt på hvad der så skulle ske. Vi kan høre Helle (Luna) og se Susanne (Asterix) da hun rendte rundt med sin pandelygte :-)).
(Erfaring fra natøvelse 2000, hvor jeg også rendte rundt med sådan én: PUHA hvor den var stram at ha’ på, og så var der jo lige dét med lyset, DER BLEV VI TRUKKET FOR AT HA’ LYS TÆNDT, så det blev hurtigt en dyr fornøjelse at rende rundt med den, og for at det ikke skulle være løgn, havde min makker også pandelygte på og selvfølgelig begge hundene havde den hængende rundt om halsen:-)
- Så blev det vores tur, og vi fik at vide at der kun skulle være én hund klar li’så snart porten blev åbnet.
Så hurtig udregning blev det Aika, da det sikkert var forsvar, fordi Kali tændte ikke på det, selvom han nu engang var én Rottweiler. Han er bare en stor glad dreng som ikke hiser sig op over sådan en gang støj:-)).
Så kom signalet til Aika: HVAD LAVER DU HER? STOP ELLER JEG SLIPPER HUNDEN - STOP MANDEN
- Så adsted med Aika, da der lige pludeselig kom en løbene, mens han råbte og skreg ét eller andet som jeg ikke lige kan huske nu. Aika var klar så hun drønede adsted, og lige pludselig kunne jeg ikke se hende, men da jeg kom rundt om hjørnet havde hun fat i ham, men så begyndte han sgu’ også at skyde, mens han sigtede på Aika.
Den skulle hun lige sluge, for det havde hun jo ikke prøvet før, og det var spændende at se hvordan hun regerede.
Hun slap manden og begyndte at gø af ham, mens hun lige holdt den afstand der skulle til, for at han ikke kunne røre hende. Jeg satte Aika af lige foran manden og begynte at visitere og afvæbne ham, hvor jeg tilsidst afleverede ham til dommeren.
Så var Kim også kommet ind, og så måtte vi gerne slippe begge hunde fri. Så skulle der runderes, og vi delte hurtigt området op, så vi ikke gik lige i rumpen på hinanden og det forløb sig udemærket.
Jeg sendte Aika ind i det store telt, og vupti så gav hun hals af en mand som sad ned. Jeg bad ham rejse sig op, og han begyndte at sige hashi, hashi. - Uhmm, så havde han nok noget hash endten på sig, eller også havde han gemt det i nærheden hvor han havde siddet.
Jeg visiterede ham men fandt ingenting på ham, så jeg begyndte at lede efter hash sammen med Aika.
Da Aika jo ikke er helt klar over hvordan man finder hash, måtte jeg jo prøve om jeg kunne finde det, og uden lys er det lidt svært at se noget som helst, og pludselig føler jeg mig frem til et køleskab, åbner døren og begynder at mærke mig frem efter ét eller andet (mens jeg prøver at la’ vær med at forstille mig hvordan det måske så ud indeni - yak), men der var heller ikke noget der.
Så dukker Kim op (havde lige glemt ham for én stund, da man jo lever sig helt ind i oplevelsen:-) og han sender Kali ind i det rum som ligger bagved, og vupti så giver han hals af et eller andet. Kim tænder lygten for at se hvad det er Kali markére på, og sørme om der ikke ligger en frisk kylling ved siden af et gasblus. Så var tiden gået, og vi nåede det lige.
POST 6. (Marius - Gidselsituation)
Så gik turen videre til Marius på Hvidsværmervej. Da vi ankom måtte vi lige gi’ hundene noget vand, de var blevet godt tørstige, og der kom en flink dame hen til os og sagde at vi skulle møve os igennem gitterlågen. - Så vi kigge på hinanden, og sagde at vi hvis heller måtte ta’ noget af vores ting af, ellers ville vi nok ikke kunne komme igennem.
Men ind kom vi da :-)) og så gik jagten igen for vi skulle både finde gidseltager, gidsel og en bombe og en bidtang.
Denne gang skulle der kun bruges én hund igen til at starte med , - så forsvar tænkte jeg. - Igen kom der lige pludselig en eller anden løbende som råbte og skreg.
Igen med de formøse ord: HVAD LAVER DU HER? STOP ELLER JEG SLIPPER HUNDEN - STOP MANDEN. Aika var klar, så hun drønede adsted og bed sig fast i mandens ærme. Jeg løber derhen og igen sætter jeg Aika af lige foran manden, og begynder at visitere ham, - finder en bidtank og en revolver, og derefter afleverer jeg manden til dommeren men beholder bidtang og revolver som jeg måske ville få brug for senere.
Derefter bliver begge hunde igen sluppet fri til rundering og søg, og så er det bare at finde gidsel og bombe.
Igen deler vi os op, og jeg bevæger mig rundt omkring alle busserne og Kim bliver omkring containerne.
Jeg opdager at der var én af bussernes fordør som står lidt på klem, og jeg puffer døren til siden så Aika kunne kommer der ind, og da der jo er fuldstændig mørkt derinde. - (tænder jeg forsigtig min lygte og håber ikke at dommerne ser det:-)
Ser til min skræk alle de glasskår som ligge på gulvet bagerst i bussen, og forsigtig kalder jeg Aika omkring og ud af bussen igen. - (Imellemtiden har Kim og Kali åbenbart klaret redningstasken, jeg må indrømme at jeg glemmer tid og sted da jeg bevæger mig rundt imellem alle de busser).
Så er der gevinst igen - Aika finder gidsel inde i en anden bus. - igen ud af bussen - hen og aflevere gidsel til dommer
- og ud for at finde bomben. Meeeen så er tiden desværre gået, og BOOOM vi bliver sprængt i luften.
POST 7. (Maxsø - indbrud + stop mm.....
Nå, men ellers gik det da meget godt syntes vi selv :-)) Da vi nærmede os Maxsø mødte vi igen Helle og Susanne, de var gået forkert igen, igen :-)) (Men den historie må de eller selv fortælle om, hvis I møder dem). - Så der ville blive lidt ventetid ved Post 7, da de skulle ind før os.
Det var faktist helt okay blev vi enig om, for hundene trængte også lige til at slappe lidt af og lege lidt også.
Vi slap dem på den store græsplæne, og lige pludselige kunne vi høre ét ordenlig brag inde fra Maxsø, så vi var lidt spændt på hvad vi skulle igennem derinde.
- Så blev det vores tur, og vi fik fortalt at der havde været indbrud, og gerningsmanden var muligvis stadigvæk på området. - Han havde 2 håndgranater og der var også gemt noget værktøj på området. Vi slap begge hunde og begyndte at søge efter hvad som helst :-)) Jeg sendte Aika op af trappen til Maxsø og Kim & Kali blev nede på jorden og søgte.
Så lød der ét ordenligt brag fra en af concainerne som kom rullende hen over pladsen, og gerningsmanden stak i løb hen mod porten. Men jeg var bange for at Aika skulle ta’ den ud over, da der var lidt for langt ned for hende at springe, og så var der den grimme trappe hvor hun kunne hænge fast i med neglene. Jeg fik ro på Aika, så jeg kunne dirigere hende ned af rampen henne for enden af butikken - Men inden jeg fik hende ned, var gerningsmanden forsvundet ud af pladsen - Hvad så??? :-)) Jeg spurgte dommeren om jeg så havde mistet gerningsmanden, men hun sagde: Se bare at komme efter ham igen.
Så vi spænede ud mod porten og vupti så kom han sgu’ løbende hen forbi os igen. Igen med de formøse ord:
HVAD LAVER DU HER? STOP ELLER JEG SLIPPER HUNDEN - STOP MANDEN.
Aika løb hen og bed sig fast i ærmet, og lige bagefter kom jeg løbende.
- Igen samme procedure. Aika bliver sat af foran gerningsmanden - afvæbning - visitation. Jeg tog staven fra ham og lage den ved Aika, og så fandt jeg én af håndgranaterne i den ene lomme og så lidt lommenuller i den anden. Men det der lommenuller gad jeg ikke at kontrolere yderligere, som skulle ende med at blive vores død :-)) - For det var jo selvfølgelig splitten til håndgranaten, som jeg skulle bruge til at afsikre den med. - (Hvor skulle jeg dog vide det fra, da jeg aldrig har set eller rørt en granat i virkligheden, og krigsfilm har aldrig sagt mig noget som helst :-)) Men det skænkte jeg ikke én tanke, og vi forsatte med at lede efter den anden granat og værktøjet - og alt blev gennemsøgt, men vi kunne ikke finde granaten, men fandt dog værktøjet under den ene af trapperne tilsidst. - Og BOOOM så blev vi atter sprængt i luften :-))
Vi fik at vide hvor den sidste granat var, og den sad fast på glasdøren med tape ind til butikken - ÆV :-))
POST 8. (Toys’R’ Us - Apportøvelse)
Så kunne vi lige nå at få adralinen ned igen da vi gik over mod næste post hvor vi blev modtaget af Kenn.
Han bad Aika og jeg om at gå lidt væk, og at Kim & kali skulle blive ved ham. - Dum som jeg var, stod jeg med ryggen til Kim og Kali, så jeg fik jo ikke lige set hvad der skulle ske derover. Så da det blev min tur blev jeg kaldt over til Kenn, og han fortalte at det var en apporteringsøvelse der nu skulle til at ske, og han viste mig nogle forskellige ting jeg kunne vælge som apport. - Der var forskellige point man kunne opnå alt efter hvilken genstand man valgte. Jeg valgte metalskålen, for det har jeg trænet mange gange hos min lydighedstræner (Jørgen Liljensøe), som har sagt at den var go’ at kunne, for man blev tit præsenteret for sådan en øvelse når man var oppe til én konkurence, og han havde tit vundet på lige netop den øvelse med Buller :-)) - Så jeg valgte så dén, for det kunne Aika jo sagtens klare.
Ken begynte at ævle en hel masse om at skålen skulle kastes over en lille hæk, og mens jeg gjore mig klar og prøvede at lytte efter hvad det endtlig var han sagde, - tjaaa, så ringede hans mobil sgu lige midt i det hele. - Jeg blev forvirrert og sendte Aika over efter skålen, og midt i det hele siger Kenn gudhjælpme at øvelsen ikke er bestået, for det var politiet som ringede for at fortælle, at der hvor Aika skulle hen over var fyldt med miner - Så BOOM igen - Vi var sprængt i luften.
Vi fik dog en chance for at redde nogen af pointene hjem, hvis én af hundene kunne appotere en pølse :-))
Vi havde jo ingenting at tabe, så jeg ville prøve med Aika, fordi jeg havde trænet det hos Bente på opvisningsholdet.
Der var bare lige dét, at der var pølsen frossen og alm. størrelse når jeg gik og trænede den øvelse, for ellers er det svært at indlære Aika den, og hun kunne faktisk godt apportere en frossen pølse . - Meeen for at det ikke skulle være løgn, var det en meget lille pølse Kenn tog frem (Ja, ja - behold jeres frække tankegang for jer selv:-)) Jeg tror det var en af de der små kyllingepølser han brugte, og gudhjæpme om han så ikke også knækkede den midt over!!!! - Så var løbet kørt, for det var ikke nogen go’e betingelser for Aika - Og ganske rigtigt, Vupti ind i munden og ned i maven røg den:-))
POST 9. (Rondellen - Forfølgelsespor)
Videre gik turen til rondellen, hvor vi blev modtaget af Tom.
Her skulle vi gå spor, og Kim går forest med Kali som finder den første genstand, som jeg desværre ikke kan huske hvad var. Aika og jeg går bagefter i det samme spor og finder samme genstand - eller jeg må heller sige løbe!!! For Aika ville op og gå foran Kali, så det var ikke hende som fandt den genstand som lå på sporet, men mig som måtte holde øjene åbne mens det gik over stok og sten.
Så skulle vi bytte plads, så det var Aika som skulle gå forrest. Det gik meget bedre nu, hvor hun ikke skulle holde øje med Kali, for han skulle gå bag ved os nu, og pling så fandt hun en rulle kiks. Nu var det Kim som kæmpede med Kali - for nu ville han op til Aika, - vi forsætter ud af sporet og synes faktisk at det går meget godt, når jeg tænker på at vi ikke har gået spor siden BGK 2. Meeeen så siger Tom JA TAK, og lyser over på en kasse som står ca. 2-3 meter fra os på vores højre side - Aika var gået ud af sporet :-(( Men denne gang blev vi trods alt ikke sprængt i luften...
POST 10. (Bane C - Agility)
Vi ankommer til klubhuset, hvor Leif står klar til at tage imod os. - Denne gang skal der løbes agility.
Vi får at vide at vi skal lave gennemgang af banen først, - (Li’som profferne - har altid syntes det ser lidt skørt ud når der render en hel masse mennesker forvirret rundt på banen, imens de peger og fægter med armene hen imod forhindringerne:-))
Kim og jeg bliver enige om at jeg skal starte med Aika, og mens jeg gør mig klar spørg jeg Leif om det er på tid?, eller om det bare gælder om at løbe banen fejlfri, og om man gerne må hjælpe hunden lidt. Han svarer at det ikke er på tid, og at jeg gerne må hjælpe hvis det bliver nødvendigt.
Så starter vi, og det går sgu’ bare derudaf, jeg blev lidt imponeret af Aika, for hun er jo ikke ligefrem klubbens letteste hund. - Med sine 50 kg springer hun over alle springene og laver kun én nedrivning på nr 19, - ud af 20 forhindringer.
Så det var sgu ikke så tosset, men hun åd godt nok det kyllingestykke som lå lige foran hende, på vej op af den høje forhindring.
Så var det Kim’s tur med Kali, og han sagde på forhånd at det ikke var noget Kali syntes var særlig sjovt. Men de klarede sig flot igennem med kun én pind som ikke blev revet ned fra springene :-)) Så Leif måtte på arbejde bagefter for at samle alle pindene op igen.
POST 1. (Sti - larmende døde genstande)
Vi går fra klubhuset igen, og videre til venstre ud på stien hvor Stig venter på os ved den næste Post.
Stig fortæller hvor stort området er, så jeg sætter min rygsæk på den ene sidelinje og Kim’s sætter sin rygsæk på den anden sidelinje, (for når man først begynder at søge i området glemmer man hurtig hvor stort området er:-)
Dernæst fortæller Stig at der er gemt 2 rygsække derinde og når vi finder dem, er der så feltsøg i en diameter på 2-3 meter rundt om rygsækkene. Nå, men vi sender begge hunde ind, og kali er den som først gi’r hals af den ene rygsæk, og hurtigt finder han den ene genstand som var en MEGET stor hammer/mukkert som han ovenikøbet kommer og alv. til Kim, FLOT!!!!
Imens finder Aika den anden rygsæk og gi’r hals, men her er jeg klar over at Kali skal på feltsøget, (for iøjeblikket gider Aika ikke feltsøg) Så jeg klader på Kim at han skal sende kali over for at søge - og vupti så finder han også den anden genstand. (Som er ét eller andet stykke værktøj, men jeg kan desværre ikke huske det nu)
POST 2. (Bane sydsyd - 2 delt spor)
Nu skulle vi så gå til Post 2 som lå på bane sydsyd. - Da vi ankommer sidder sørme Helle & Susanne, som venter på at blive hentet af dommeren. Men vi bruger ventetiden til at fortælle om, hvad vi hver især har oplevet, og det griner vi lidt af, - og så lige pludselig dukker Mogens og Sophia op for at hente Helle & Susanne.
Der går ca. 5-10 minutter, så dukker Pia (Gabi) & Marianne (Rasmus) også op, - igen taler vi om hvad vi har oplevet.
Nu har vi ventet i godt 20-25 minutter, og endelig dukker Mogens og Sophia op igen for at hente os.
Vi får at vide at der er løbet muligvis 2 personer ind i skoven, og de har tabt nogen genstande på deres flugt ind igennem skoven. Vi får også at vide, at der må kun være én hund til at starte med, og at vi senere vil få at vide hvad der så skal ske.
Mogens spørg om hvem af os der skal starte forfølgensen op?? (Bliver lidt i tvivl om, hvad det lige pludselig er han endtlig mener, - spor?? - Neeej da, det er jo Mogens, så vi skal nok rundere) - Vi bliver enige om at jeg skal starte med Aika, for vi troede måske at der var et STOP i starten af øvelsen, siden der kun måtte være én hund klar i starten.
Så jeg sender Aika ud i terrænet for at rundere efter de 2 muligviste personer, - men jeg må opgive, for Aika render rundt og søger efter mussehuller og hører overhovedet ikke det fjerneste efter hvad jeg siger :-)
Så Kim sender Kali adsted, men det er li’som han ikke helt forstår hvad der skal ske, så han gør ét par gange uden der er noget, og så meget langt, langt inde i skoven (vi er næsten på bane syd nu) får vi at vide, at nu må vi gerne sætte hund nr. 2 igang også. - Vi når ikke særligt lang, så får vi at vide at øvelsen er ikke bestået og forstået?....
Uhmm, hvad var nu dét?? - Tjaa, vi skulle såment ha’ gået et forfølgelsespor, så der hvor Mogens deler os, går Kim til venstre med Mogens, og jeg går til højre med Sophia. Laaaaangt inde i skoven på mit spor, viser Sophia mig en dukker som er klædt ud som en kloakmeduin, og som sidder oppe på et kloakdæksel. - Aika render stadigvæk forvirret rundt, og jeg kalder hende til mig, og viser hende den mærkelige dukker - sender derefter Aika hen for at rundere på den, så vi li’som kan få en afslutning på øvelsen. - Nå, men det var så ét rent 0 der. ÆV :-((
POST 3. (Sortevej - Felt + lydighed)
Så blev vi sendt ud til den sidste Post, og da vi ankommer bliver vi modtaget af Peter.
Han fortæller at man har set et par personer som var meget interesseret i området hér, og søgte efter ét eller andet med lommelygte – de har åbentlyst tabt noget her omkring. Peter siger til os at det er vigtigt at vi sikrer hvad vi evt. finder.
Såfremt nogle af dem skulle dukke op, vil han gerne have, at den ene hund er på vagt og viser hvad den kan rent lydighedsmæssigt, medens den anden søger rundt.
Her var der ikke nogen tvivl om at det var Kali der skulle ud og søge, og imens bliver Aika og jeg dirigeret i lydighed.
Det går rigtig godt for Kim & Kali, han finder den ene genstand efter den anden, og Kim lægger dem i kassen ved siden af.
- Pyha tænker jeg, nu er det snart overstået - Meeeen næe nej, for så siger Peter lige pludselig midt i det hele: Det er nok bedst at vi bytter om, så den hund der lavede feltsøg, udfører nu lydigheden og omvendt. - Åhe nej, så skulle Aika jo ud og søge felt :-(( Så viste jeg godt hvad klokken havde slået... ( Aika er gået lidt død på feltsøg når det er på græs, fordi så går der mussehuller i den eller hvad det nu lige er hun render rundt og laver :-)), ØV )
Men der var jo ikke andet for at sende hende ud i feltet, og prøve at se om vi ville være heldige denne her gang?
- Men næe nej da, hun lave ihvertfald ikke det hun skulle, og jeg siger henkastet til Peter, at jeg syntes det var synd at hun skulle rende rundt og søge efter noget, hvis der nu ikke lå flere genstande derude, for Kali havde jo samlet rigtig mange genstande op.
Men Peter forsikerede mig om at der var riglige... Nå, men så var tiden gået, og da vi var det sidste hold på denne Post, fik vi lov til at gå ud i feltet bagefter for at lede efter genstande. - Og tro mig der lå rigligt derude :-)) Man kunne næsten ikke udgå at ligefrem vade rundt i dem :-)) SÅ DER VAR INGEN UNDSKYLDNINGER... :-))
Klokken var 02.45 og nu var det hele overstået, så vi vendte næsen mod klubhuset.
- Da vi ankom var der tændt fakler og alle var kommet tilbage fra posterne. Der var pyntet op med lys, blomster og dug på borderne, og der var også tændt op i grillen, så man kunne få sig ét par pølser og flute :-)) , så nu skulle vi bare lige løse den aller sidste "lille" opgave, som lød på at få kisten lukket op.
Der sad en lille lås på med nummere, hvor man skulle finde de 3 forløsene tal på koden - Vupti så fik jeg løst opgaven,
og jeg fik lov til at ta’ en pose med guf/frugt til Kim & jeg - og ét griseøre til hver af hundene.
Aika og jeg var hjemme den nat ca. kl. 03.45, og trætte gik vi i seng
begge 2.
Næste dag skulle vi mødes igen alle sammen til frokost ved klubhuset:-)) - Snakken gik højt, og der blev grinet én del over dét de forskellige havde oplevet i løbet af natten.
Igen havde arrangementudvalget sørget for hyggelig stemning med at pynte op, og selvfølgelig lavet go’ mad til os igen. - Og til dem som ikke ved hvad vi fik? - Kan jeg oplyse at vi fik gammeldaws flæskesteg med hele mulevitten til. (MUMS, tror faktisk at det er gået hen og blevet en tradition nu:-))
Nå, men mens vi sidder og spiser, og snakken går hen over bordet - Sker dét alle har ventet på, resultaterne!!!
Børge begynder fra neden af, og spændningen stiger for hver gang man ikke hører sit navn blive råbt op :-)) - Og da der er 3 hold tilbage kigger Kim og jeg på hinanden, og kan næsten ikke tro at vi er kommet med i pokalrækken :-))
Så falder afgørelsen da Børge fortæller hvem som er blevet nr. 2 (Birgit & Annette - Godt gået piger!!), - Tjaa, behøver jeg at sige mere? :-)) Så havde Kim & jeg sgu’ vundet natøvelsen 2004, det havde vi godt nok ikke regnet med. - Og jeg må indrømme at jeg ikke har fattet det endnu, men vi supplerede hinanden rigtig godt. - Selvfølgelig snakkede vi om at vi endtlig synes at det havde gået meget godt på div. poster, undtaget post 5 og 9, hvor vi ikke opnåede nogen point.
Vi har bare været "heldige" at vi lige blev sat sammen, for jeg har hørt fra andre at de ikke synes det havde gået helt så godt at gå med én "hel grøn", men vi var åbenbart go’e til at fordele arbejdsopgaverne imellem os.
Aika tog sig af alt forsvar og runderingsarbejdet, og Kali tog sig af alt feltsøg, sporarbejde og redningstaske, så vi supplerede hinanden godt.
En STOR TAK til alle dem som har været med til at arrangere denne sjove nat, som helt sikkert har været ét kæmpe arbejde. TUSIND TAK FOR EN RIGTIG SJOV NAT, - Og det skal da heller ikke være nogen hemlighed, at jeg er sgu’ stolt over at ha’ vundet lige netop den pokal :-)
Mange Hilsner Fra Susanne & Aika