Fra hvalpene er 3 uger begynder de at få fast føde. I starten opblødt hvalpefoder med A38 i og fra 4 uger også rå kød. Inden de flytter hjemmefra har de fået, tørfoder, kød (kallun, oksekød, kylling, laks, sild, lam og hest) og tun/torskerogn. Hver aften får de et stort fad med f.eks. gulerods og agurkestave, æble og pære i både, melon, tomat, appelsin, peberfrugt, majs, ærter, ananas, fersken, blommer, jordbær, blåbær og banan. De får også ben, f.eks. kyllingevinger og lår, og forskellige tyggestænger. Jo mere forskelligt de har smagt på som små, jo større er chancen for at de ikke senere udvikler foder allergi.
Hvalpene får ormekur 3 gange her hos os, og bliver alle sundhedsundersøgt af vores dyrlæge inden de flytter hjemmefra. Hvalpene bliver vaccineret når de er 8 uger gamle og skal så genvaccineres når de er 12 uger.
Stamtavlen ligger selvfølgelig klar sammen med en sundhedsbog når i henter hvalpen, og den er chippet og tilmeldt Dansk hunderegister.
På opdagelse i haven.
På opdagelse i haven.